Har du behov for en hjælpende hånd?

Focus People står klar i tilfælde af akut behov for
vikarhjælp, hushjælp eller handicaphjælp.
Vores beredskab rykker ud til store og små opgaver for både private og
offentlige virksomheder inden for alle brancher over hele landet.
Med mange års erfaring i at håndtere store og små opgaver, tager vi omgående
enhver forespørgsel seriøst og sikrer, at du får løst dit personalebehov.
Bag Focus People står folk med passion og erfaring, der indefra kender det behov,
som opstår ved fravær, så du er i sikre hænder, når du ringer til os.
Vi er grundlagt i 2002 og beskæftiger i dag over 4000 vikarer
og over 250 fastansatte, som står klar til at rykke ud.


Hjælpen er nær!

Vikarer er glade for at bestemme selv   
 

JydskeVestkysten Kolding-Trekanten 27.  november  2007, tæt på, side 6
   
Uafhængig: Det frie liv på arbejdsmarkedet skal tiltrække pædagoger til vikarbureauet Focus Gruppen.
 
Af  Henrik Kruse Tlf. 7211 4206, hkr(at)jv.dk
 
Du bestemmer selv, hvornår du vil på arbejde. På hvilken børnehave , du skal arbejde, det bestemmer det vikarbureau, hvor du er ansat. Sådan er virkeligheden for stadig flere danskere.
Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og HK/Privat viser, at vikarbranchen har 20.000 fuldtidsansatte, og gennem de seneste år har det været en branche i vækst. I 1992 var der 73 vikarbureauer i Danmark. I 2005 var der 673.
Nu har pædagog Inger Selikmann også meldt sig under fanerne hos vikarbureauet Focus People.
- Det giver en utrolig stor frihed. Jeg bestemmer sådan set selv, hvornår jeg ønsker at arbejde, siger Inger Selikmann.

Høj løn
Det er netop friheden, der skal få pædagoger og pædagogmedhjælpere til at indgå et samarbejde med Focus Gruppen , forklarer indehaver Annette Møller Therkelsen.
- Vikaren får en høj løn, når de er ude. Men lønnen er ikke det afgørende. Det er den klare fornemmelse, vi får, når vi snakker med vores andre vikarer. Det, som tiltrækker rigtig mange, er, at de selv kan justere op og ned for arbejdspresset. Har du for eksempel lyst til fem ugers sommerferie, så bestemmer du det selv, siger Annette Møller Therkelsen.
Men ud over det fri liv er der også andre fordele, fortæller pædagogvikar Inger Selikmann.


Positiv modtagelse
- Jeg er blevet modtaget utrolig positivt alle steder. Det hænger selvfølgelig sammen med, at de steder jeg har været ude, at der har været brug for hjælp. Institutionerne prøver måske lidt for længe at få enderne til at mødes. Så jeg kommer som en tiltrængt hjælpende hånd, siger Inger Selikmann.
Indtil videre har hun været tilkaldt fire gange i Koldingområdet. Focus Gruppen koncentrerer sig i første omgang om Kolding. Men planen er at udvide forretningen til hele Trekantområdet, og alle nu har de også vikarer ude i Vejle.