Støtte til pårørende

Støtte til pårørende

Intet i verden er mere frustrerende end at se sine nærmeste have ondt eller miste fundamentale evner, som begrænser det normale liv. Opgaven som pårørende kan være uoverskuelig og i værste fald ende med at skabe splid i familien eller knække de personer, som føler ansvar og samtidig afmagt.

Focus People har tilknytning til uddannede rådgivere, terapeuter og specialister, som kan træde til, inden udfordringerne tager overhånd og resulterer i ødelagte familieliv og splittede venskaber.

Første skridt er erkendelse. Det vil sige, erkendelsen af at ”vi har et problem og har brug for hjælp”. Erkendelsen af, at sygdom i familien slider på alle involverede og kræver professionel sparring. Selvom udfordringerne ikke forsvinder, så kan en snak med professionelle terapeuter være med til at skabe ro i sindet og give jeres familie nogle værktøjer til at se lidt lysere på fremtiden.

Det er vigtigt, at du som pårørende passer på sig selv og får støtte i form af aflastning fra kommunen. Læs mere om hvad Focus People kan tilbyde indenfor bistand, pleje og aflastning.

Focus People tilbyder team- og helhedsløsninger til de mere komplekse og omfattende opgaver som f.eks. børn med svære handicaps, respiratorbrugere eller familier, hvor flere af familiemedlemmerne har en fysisk eller psykisk lidelse. Læs mere om Team og helhedsløsninger.

Hjælp hinanden

En snak med ligesindede kan være en stor hjælp. Men hvor finder vi ligesindede, når vi er pårørende?

For nogle vil et personligt møde med folk i samme svære situation være det rigtige. Se forslag til møde mellem pårørende nederst på siden.

For andre kan grupper på Internettet være den perfekte løsning. Her gælder det om at finde de fora, som er oprettet med det formål at hjælpe pårørende gennem vidensdeling, sparring og forståelse.

Focus People har gennem årene mødt mange pårørende til børn, voksne og ældre, som ikke aner, hvor de skal søge hjælp. Af samme grund har vi oprettet en Facebook gruppe med navnet Focus People for pårørende, som har til formål at være et forum for pårørende, der gerne vil dele erfaringer, frustrationer, glæde, viden og hjælpe hinanden.

Gruppen Focus People for pårørende har ingen eksperter tilknyttet og drives af brugerne. Det er en lukket gruppe, hvor man søger om at deltage og herpå kan invitere pårørende til også at deltage.

Følg også Focus People A/S på Facebook, hvor vi løbende laver temaer og deler viden med det formål at skabe de bedste vilkår for borgere med behov for hjælp og assistance i hverdagen.

Med venlig hilsen
Focus People A/S