Vores forventninger til dig som vikar

administration

Hos Focus People lægger vi stor vægt på et gensidigt godt samarbejde med vores vikarer. Det kræver, at du ved, hvad vi forventer os af dig.

Vagtønskeskemaer

Når du er ansat hos os, forventer vi, at du meddeler os dine ønsker om vagter i god tid, så vi ved, hvornår du gerne vil arbejde.

Klik her for at ønske vagter

Du får vagter - let og hurtigt - via SMS

Vi tilbyder dig job ud fra dine ønsker, kvalifikationer, erfaringer osv. Det sker primært via vores SMS-system og foregår således:

Du bliver kontaktet via SMS, om du er interesseret i en konkret vagt/opgave. Her står i korte træk, hvad du har brug for at vide, når du skal beslutte dig for, om du vil have vagten.
Hvis du vil have vagten, bekræfter du med koden, der står i SMS’en til tlf. 50 57 75 23.
Hvis du har fået vagten, modtager du en kvittering med flere oplysninger om vagten, mødested, specielle forhold m.v.
Hvis du ikke har fået vagten, modtager du en kvittering, hvor der står, at vagten er afsat til anden side.

Det er selvfølgelig vigtigt, at du er fortrolig med denne fremgangsmåde. Hvis du er i tvivl her i begyndelsen – så tøv endelig ikke med at kontakte os.

På jobbet

Når du møder op på arbejdspladsen, er det en god idé at følge nogle enkle råd:
- Vi forventer gensidig loyalitet. Når du har sagt ja til en vagt, forventer vi, at du ikke melder afbud med mindre, der opstår sygdom.
- Mød altid op i god tid før vagten.
- Præsenter dig selv og medbring ID kort.
- Løs opgaven, du er bestilt til.
- Vis initiativ. Husk, at du møder på en travl arbejdsplads, hvor man mangler en erfaren medarbejder, og jo mere du kan være til gavn, desto bedre er det.
- Hav fingerspidsfornemmelse. Det er vigtigt ikke at kritisere stedets arbejdsrutiner – husk, at du kun er gæst for en periode.
- Bær korrekt påklædning og husk god personlig hygiejne.
- Husk at godkende arbejdsseddel efter endt job.
- Ved sygdom eller forsinkelse skal du kontakte os omgående på tlf. 22 333 112.

Løn

Som vikar i Focus People får du udbetalt løn hver 14. dag – fredag i ulige uger. Din lønseddel mailes til dig.

Hurtigt overblik

Du får nemt og hurtigt – via din loginkode – et nemt og hurtigt overblik over de vagter du har haft og de, der venter forude.

Se dine vagter her

Nyheder

Vi holder dig orienteret om nyheder og ændringer. Siden opdateres én gang om måneden, og nyhederne mailes ud til dig.

Læs mere her