Find den helt rigtige medarbejder

Det første hovedpunkt i vores BPA-program handler om hjælp til at finde den helt rigtige medarbejder til stillingen hos dig.
 
Under det første hovedpunkt ligger 3 indsatsområder:
 
        1. Besøg i hjemmet 
        2. Hjælp til jobopslag
        3. Støtte ved jobsamtaler
 
For at vi kan hjælpe dig bedst i processen med at finde en hjælper, tilbyder vi besøg i hjemmet af 1 – 1/12 times varighed. Det første møde i hjemmet er typisk en introduktion til hinanden og en snak om bl.a. behov og ønsker til hjælperen, vagtplaner og vores BPA-timeregistreringssystem.
 
Efter hjemmebesøget kan det være, at du ønsker hjælp til jobopslag, så du får ansøgninger fra de helt rigtige medarbejdere. Hjælp til jobopslag foregår via telefonen, hvor vores BPA-teamleder stiller dig en række spørgsmål for at forstå hvilken type hjælper, du søger. Vi laver et oplæg til et jobopslag, som du får til godkendelse. Når jobopslaget er godkendt af dig, så lægger vi opslaget på Jobnet og på vores hjemmeside.
 
Når udvalgte hjælpere er indkaldt til samtale, tilbyder vi støtte ved jobsamtaler. Det kan være, at du kun har brug for støtte første gang, du ansætter en hjælper – så er vi der for dig – men vi støtter også ved de næste ansættelser. Støtte kan foregå via telefonen, ved besøg i hjemmet under jobsamtalen eller ved, at du kommer på Focus People’s kontor og gennemfører samtalen hos os med en Focus People medarbejder ved din side.
 
Vi er der for dig, uanset hvor i jobsøgningsprocessen, du har brug for hjælp. Vi vil forsøge at hjælpe og støtte dig hele vejen. Formålet er, at du får ansat en medarbejder, som er det helt rigtige match til dig.
 

Mest lærerige periode i min karriere

Jeg har været vikar hos Focus People siden 2010 og er det stadig trods et fast job i en lederstilling. For mig er det fedt at komme ud og få ny inspiration til min hverdag, og jeg ser vikarjobbet som en unik chance for at komme bag kulissen i forskellige virksomheder og skabe nye kontakter samt at have fingeren på pulsen i mit eget fag. Jeg har arbejdet som vikar i godt 1½ år, efter jeg blev opsagt fra mit faste job på grund af krisen. Det har været den mest lærerige periode i hele min karriere.

Glenn O. Lauridsen

Anonym

Jeg er bruger hos Focus People, og har været det siden marts 2013. Jeg har egen hjælper og af og til bruger jeg deres vikar. Jeg synes, at Focus People støtter og opbygger mig meget. Deres personale er altid venlige og imødekommende. Focus People hjælper mig med jura og ved til- og afgang. Jeg er glad og tilfreds med ordning. Den glade anonyme bruger.

Brugeren ønsker at være anonym

Carsten Bloch Jensen

Nu har jeg haft Focus People til at styre min BPA-ordning siden 2012, og det har bare fungeret siden første dag. De er søde og hjælpsomme, når man ringer til dem og hjælper gerne med at løse store som små problemer. De har min allerstørste anbefaling.

Carsten Bloch Jensen