Individuelle møder og coaching

Som arbejdsleder kan du få behov for et møde omkring dit personale. Det kan være, at du mangler svar på generelle regler og rettigheder, eller at du gerne vil drøfte håndtering af en evt. konflikt mellem dig og din hjælper.

Det kan også være, at du har behov for et møde omkring problematikker med bevillingen, og hvordan bevillingen er sammensat, eller at du søger vejledning til, hvordan du kan klage over en bevilling eller andet i relation til din BPA-ordning.

I forbindelse med et møde om personaleledelse, kommer vi på besøg efter aftale. På sådan et møde kan vi også drøfte regler om vagtplaner, fravær og sygedom, ferie, ansættelsesret og andre relevante emner relateret til arbejdsforholdet. Et emne, som ofte bliver vendt, er helt lavpraktisk og handler om det at skulle åbne sit hjem op for en hjælper og i starten fremmed person. Det er grænseoverskridende for de fleste, særligt hvis det er første gang, du har rollen som arbejdsleder. Her kan vi byde ind med viden og erfaringer på området.

Mødet omkring personaleledelse foregår i dit hjem og tager typisk 2 timer.

Vi kan også, hvis det er mere hensigtsmæssigt, tilbyde coaching og sparring pr. telefon.

Carsten Bloch Jensen

Nu har jeg haft Focus People til at styre min BPA-ordning siden 2012, og det har bare fungeret siden første dag. De er søde og hjælpsomme, når man ringer til dem og hjælper gerne med at løse store som små problemer. De har min allerstørste anbefaling.

Carsten Bloch Jensen

Har altid følt mig værdsat

Jeg har været vikar nu i ni år, og Focus People var mit første vikarbureau, som jeg altid har været meget glad for at arbejde for. Jeg har altid følt mig meget værdsat hos jer. I vidste, hvad jeg havde af kompetencer og erfaring, og I var rigtig gode til at matche mine vagtønsker med mine favorit kunder.
 
Samtidig kendte vi også lidt til hinanden, noget jeg savner meget i de bureauer, jeg kører for nu. I det hele taget savner jeg meget at være vikar hos jer.
 
Jeg betragter det at være vikar som en livsstil, og jeg er jo faktisk direktør i eget liv. Det er mig, der bestemmer hvor, og hvornår jeg gerne vil arbejde, og det passer perfekt ind i mit familieliv. Vi rejser meget, og så har jeg tit brug for at være arbejdsfri en måned men arbejder så til gengæld hver dag måneden forinden. Det er en super mulighed at have.
Susanne Laursen

Mest lærerige periode i min karriere

Jeg har været vikar hos Focus People siden 2010 og er det stadig trods et fast job i en lederstilling. For mig er det fedt at komme ud og få ny inspiration til min hverdag, og jeg ser vikarjobbet som en unik chance for at komme bag kulissen i forskellige virksomheder og skabe nye kontakter samt at have fingeren på pulsen i mit eget fag. Jeg har arbejdet som vikar i godt 1½ år, efter jeg blev opsagt fra mit faste job på grund af krisen. Det har været den mest lærerige periode i hele min karriere.

Glenn O. Lauridsen