Konflikthåndtering

Konflikter og uoverensstemmelser er belastende for alle parter – både for borgeren, hjælperen og pårørende. Konflikter skal løses hurtigt og på en så god måde som muligt.

Hjælp til konflikthåndtering dækker over hjælp og vejledning i forbindelse med konflikter mellem borger og hjælper. Alt afhængig af konfliktens omfang, vil mødet bliver afholdt hos borgeren, enten med borgeren eller hjælperen eller begge parter hver for sig. I tilfælde af, at hjælperen ikke ønsker samalen i borgerens hjem, så kan mødet afholdes på vores kontor.

Et møde med fokus på konflikthåndtering tager typisk 2 timer.

Praktisk bliver et møde om en konflikt sat i værk på baggrund af en henvendelse fra enten borger, hjælper eller pårørende. Focus People arrangerer mødet og inviterer – hvis det er aftalt - en bisidder f.eks. en søster, bror, ven, veninde elle måske en person fra fagforeningen. Det afhænger helt af konfliktens indhold. Borger såvel som hjælper har ret til at ønske en bisidder ved sin side i forbindelse med konflikthåndtering.

Selve mødet styres af Focus People, hvor vi tager en åben snak om konflikten og problemet. Under mødet vurderer vi, om konflikten kan løses, eller om det er en umulig opgave at nå til enighed. I nogle situationer opnås enighed, fordi konflikten skyldes misforståelser. Til andre tider kan konflikten ikke afværges, og samarbejdsophør er eneste udvej.

Hvis parterne når til fælles forståelse og enighed, så fortsætter samarbejdet mellem borger og hjælper. Efter et konflikthåndteringsmøde vil der altid være en opfølgende samtale. Vi følger op på mødet efter nogle måneder og sikrer os, at samarbejdet fungerer som aftalt. Både borger og hjælper er velkommen til at kontakte os i mellemtiden, hvis der er behov for sparring.

Hvis et konflikthåndteringsmøde ender med, at konflikten ikke kan løses, vil ansættelsesforholdet blive bragt til ophør og en ny ansættelsesproces sættes i værk.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge pater – både borger og hjælper – skal udvise forståelse for og respektere, at hjemmet er en arbejdsplads og at den gode tone er en fælles opgave.

Anonym

Jeg er bruger hos Focus People, og har været det siden marts 2013. Jeg har egen hjælper og af og til bruger jeg deres vikar. Jeg synes, at Focus People støtter og opbygger mig meget. Deres personale er altid venlige og imødekommende. Focus People hjælper mig med jura og ved til- og afgang. Jeg er glad og tilfreds med ordning. Den glade anonyme bruger.

Brugeren ønsker at være anonym

De lever op til deres opgave

Jeg har haft hjælperordning siden 1997, dengang alt blev ordnet gennem kommunerne. I 2010 havde jeg en opfølgning på min BPA og fik valget om selv at styre og ordne lønninger til mine hjælpere, det vil sige være arbejdsgiver. Det var for mig en alt for stor opgave, så jeg valgte at tage en ekstern arbejdsgiver. Jeg tog derfor kontakt til Focus People, som blev min eksterne arbejdsgiver. Det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det har bare fungeret fra dag et, de lever op til deres opgave, de er positive, der er altid hjælp at hente. Deres lønindberetningssystem fungerer og er nemt og overskueligt. Til trods for, at det hele fungerer, får jeg 2-3 gange om året en mail, hvor de spørger, om alt er vel. Det gør mig glad. De ting gør, at jeg stadig er ved Focus People og anbefaler dem til andre.

Karina Andersen

Christina Elmgreen

At have en arbejdsgiver som Focus People, er det bedste, man kan ønske sig. De er fantastisk søde og hjælpsomme, pigerne på kontoret. De har altid styr på tingene. Jeg kommer rundt omkring, mange forskellige steder og hos mange forskellige respirator patienter med forskellige behov. Kunne ikke forstille mig en bedre arbejdsplads.

Christina Elmgreen