Førstehjælpskursus for hjælpere

Førstehjælpskursus for hjælpere

Focus People afholder løbende førstehjælpskurser for hjælpere fra hele landet. Den 25. april gennemgik 14 deltagere et kursus med både teoretisk viden og praktiske øvelser.

Vi afholder løbende kurser i førstehjælp for vores hjælpere, både faglærte og ufaglærte indenfor sundhedsområdet. Måske har du aldrig prøvet det før, eller måske ønsker du at få genopfrisket førstehjælpsteknikken fra et tidligere kursus.

Kurserne tilbydes i samarbejde med førstehjælpseksperter og som et halvdagsarrangement, hvor der serveres kaffe og kage. Dagen starter typisk kl. 9.00 og varer ca. 4 timer med plads til max. 15 deltagere.

Sidste kursus foregik i Fredericia i samarbejde Firstrescue. Deltagerne fik almindelig tavleundervisning kombineret med praktiske øvelser på førstehjælpsdukker i bl.a. hjertemassage og mund-til-mund. Der var god plads til både læring og kreativitet i de store undervisningslokaler, og det professionelle udstyr var med til at gøre dagen ekstra spændende.

I løbet af den praktisk del gennemgår underviseren, hvor svagt / hårdt man skal trykke på brystet i forbindelse med hjertemassage, og hvor svagt / hårdt man skal blæse ved mund-til-mund-metoden. Førstehjælpsdukkerne er meget livagtige, og giver signal, hvis øvelserne ikke udføres korrekt.

Hvis du har lyst til komme på førstehjælpskursus, er du altid velkommen til at sende os en mail. Så får du besked, så snart, vi opretter et nyt kursus. Interesserede modtager en sms, og tilmelding foregår ved først-til-mølle-princippet.

Kontakt os på 22 333 112 eller skriv til Dorthe Klüver på dk@focus-people.dk

Førstehjælpskurser er gratis og afholdes ca. 2 om året.