Focus People får behov for 70 nye medarbejdere

Focus People får behov for 70 nye medarbejdere

Focus People, med direktør Jesper Baungaard i spidsen, blev den 13. april omtalt med en flot artikel i Erhverv+ om Focus Peoples udvikling og fremtidsplaner. Her afslører Jesper Baungaard, at Focus People i det kommende år forventer en stigning på 30 procent i omsætningen og behov for 70 nye medarbejdere.

Det er med stor glæde, at Jesper Baungaard, direktør hos Focus People, i Erhverv+ kan afsløre, at Focus People er blandt vinderne af et stort udbud fra Region Syddanmark til levering respirationsteams til borgere i regionen.

I artiklen fortæller Jesper Baungaard om Focus Peoples udvikling og om de nye krav, der følger med at skulle levere et langt større antal respirationsteams til regionen i fremtiden. 

Jesper Baungaard kom til som ny direktør i 2017 og har arbejdet målrettet på at definere og kommunikere virksomhedens kerneområder herunder BPA-ordninger, ledsagerordninger og respirationsteams.

Sidste år blev Focus People udnævnt som Succesvirksomhed 2019 af Spar Nord og BDO, som med deres pris hylder små og mellemstore virksomheder med stabil vækst.

Jesper Baungaard udtaler om Succesvirksomhed-prisen:

- Den pris byggede på alt det arbejde, der var lavet, og som vi førte videre. Nu skal vi til at vokse igen, men jeg tror ikke, der kommer mange gazeller vores vej. Vi skal vækste med omtanke, så vi har os selv med i det, siger Jesper Baungaard.

Focus People har ikke været helt så påvirket af coronakrisen som andre virksomheder. Der er fortsat brug for hjælpere og ledsagere på syge- og handicapområdet. De administrative medarbejdere, som normalt sidder på kontoret i Middelfart, arbejder dog hjemmefra.

Læs hele artiklen om Focus Peoples udvikling og de positive meldinger fra direktør Jesper Baungaard her:

Borgere har stadig brug for hjælp og støtte:
Focus People forventer vækst og nye arbejdspladser

Erhverv+ udkommer digitalt og som tillæg i Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og Viborg Stifts Folkeblad.