NYHED – Byd ind på ledige vagter

NYHED – Byd ind på ledige vagter

NYT system - med mulighed for nemt og hurtigt at byde ind på ledige vagter - er lige på trapperne…

Focus People arbejder for øjeblikket på et helt unikt og specialudviklet IT-system, som giver vores administrative medarbejdere, fastansatte og freelancere på det respiratoriske område mulighed for at få et overblik over og byde ind på ledige vagter.

På baggrund af et ønske, fra vores administrative team, fastansatte og freelancere på det respiratoriske område, er vi på trapperne med et nyt og specialudviklet IT-system, tilpasset Focus Peoples behov, til håndtering af ledige vagter.

Systemet, som hedder Vikarportalen, giver Focus People mulighed at opslå og godkende ledige vagter, og det giver dig, som fastansat eller freelancer, mulighed for at byde ind på ledige vagter på tværs af teams. Så drømmer du om ekstra vagter og indtjening, så er Vikarportalen måske løsningen for dig.

Vikarportalen er et supplement til – og ikke en erstatning for – vores sms-dialog i øvrigt. Vi vil fortsat sende en sms, når der er ledige vagter i dit team. På vikarportalen kan du til gengæld byde ind på ledige vagter i andre teams. Vi håber med det nye system, at vagterne i højere grad besættes af jer – vores faste og dygtige medarbejdere.

Nem og hurtig adgang til ledige vagter – så nemt bliver det:

1.    Login via vores hjemmeside

2.    Se ledige vagter

3.    Byd ind på en eller flere ledige vagter

4.    Focus People kan se og godkende dine ønsker via systemet

Login via hjemmesiden

Det bliver muligt at tilgå Vikarportalen direkte fra vores hjemmeside. Fastansatte og freelancere på det respiratoriske område, som ønsker adgang til systemet, vil modtage et brugernavn og password. I modtager en mail fra os, når tilmelding er muligt.

Vikarportalen forventes at gå i luften medio december 2020. Systemet vil løbende blive opdateret og videreudviklet – vi er derfor meget åbne for feedback, når det er taget i brug.