Afløser søges til 16-årig dreng i Odense Kommune

Odense Kommune

Jobbet 
Handicaphjælper søges til en afløser stilling hos 16-årig dreng. Drengen har nedsat funktionsniveau, kognitivt er han som en på 3-4 mdr. Han skal have hjælp til alt. Han bor sammen med hans forældre i handicapvenligt hus med indrettet hjælperværelse udenfor Odense. Drengen sidder i kørestol, får fuld sondeernæring og bruger hostemaskine efter behov. Han sover med B-pap maske om natten, og skal i den forbindelse overvåges. Det er en fordel, hvis ansøgeren har erfaring med B-pap maske, men det er ikke et krav. Der vil være oplæring.

Drengen er i aflastning på botilbud for ligestillede efter fast aftale.

Profil 
Hjælperen, vi søger, skal kunne lide at arbejde med mennesker. Ansøgeren skal være empatisk, nærværende, stabil, omsorgsfuld og have interesse for lige netop denne type job. Ydermere forventes det, at ansøgeren er ansvarsbevidst, loyal, kan udvise respekt overfor pårørende og ikke mindst fleksibel.

Arbejdstid 
Der er tale om en afløser stilling uden faste timer, til dækning af ferie og sygdom på det faste team. Mødetiderne er kl. 22.00 – 08.00 alle ugens dage.

Opgaver 
Borgeren har brug for hjælp til følgende opgaver:

  • Personlig pleje
  • Daglige praktiske opgaver
  • Saturationsmåler
  • Overvågning af B-pap

Borgerens bopæl 
Borgeren bor i Agedrup, Odense Kommune.

Løn 
Lønnen er efter overenskomst som ufaglært. 
Derudover gives der et respirationstillæg 8,89 kr./t.

Ansættelseskrav 
Ved en ansættelse skal den ansatte kunne forevise en straffeattest, samt gyldigt kørekort.

Ansøgningsfrist 
Hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi ansætter uafhængigt af ansøgningsfristen, indtil den rette kandidat er fundet.

Ansøgning 
Hvis jobbet lyder interessant for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. 
For at søge jobbet skal du udfylde en ansøgning og sende den til os.
Vedhæft gerne et billede, CV og udtalelser fra andre hjælperjobs, hvis du har det.

Vi ser frem til at høre fra dig! 

Udfyld ansøgning