Aflaster søges til 8 årig pige i Vorbasse.

Billund Kommune

Jobbet

Familie i lidt udenfor Vorbasse søger en medarbejder som skal være aflaster for deres 8 årig pige med ADHD og lettere mental retardering svarende til en 4 årig. 

Hun er en glad pige der elsker at grine og fjolle. Hun kører på med 100 km i timen, hvilket også betyder at hun skal have hjælp til pauser, da hun ikke selv kan mærke hvornår de skal til og bliver hurtigt overstimuleret.

Når hun kobler af, er det typisk med skærm eller tegne.

Hun har behov for tydelige og faste rammer. Hun har et stort ordforråd og er meget velformuleret, hvilket kan snyde. Som hendes forældre siger: “Hun siger mere end hun forstår.” 

Hun er rigtig god til at lære nye mennesker at kende, hvis hun fornemmer de vil hende.

Hun er en pige der elsker at være udenfor, lege på trampolin, løbehjul eller lege med sand eller vand. Familien bor udenfor Vorbasse hvor der er højt til loftet og alle muligheder for udendørs leg. Af indendørslege holder hun af krea ting og at tegne. 

Familien består af: far, mor, storesøster, lillebror (der kommer i slutningen af sommeren) og familiens hund som pigen holder meget af.

Profil
Vi søger en medarbejder med erfaring indenfor børn og unge området, gerne også men kendskab til ADHD. En medarbejder der har lyst til at tilbringe nogle gode timer med pigen, og dermed aflaster far og mor. Det er en fordel at ansøgeren har egen bil, da der ikke kører offentlig transport ud til familien. Det er vigtig, at ansøgeren kan være omsorgsfuld, tydelig og hjælpe pigen med at få de pauser hun har brug for.

Arbejdstid
Familien har en bevilling på 28 timer pr. mdr.
Timerne vil blive fordelt med 1-2 eftermiddage i tidsrummet kl. 13.45 - 17.00 når pigen kommer hjem fra skole indtil forældrene kommer hjem fra arbejde.
Derudover 2 weekenddag om måneden á ca. 5 timer pr. gang.
De endelige eftermiddage og weekenddage aftales med forældrene og den kommende medarbejder i fællesskab. Forældrene er meget fleksible.   

Opgaver
Pigen har behov for forudsigelighed, struktur og voksenstyring.
Familien har brug for hjælp til følgende opgaver:

  • Tage imod pige efter skole.

  • Lege og hygge med pigen

  • Omsorg og nærvær

  • Forudsigelighed, ro og aktiviteter efter pigens dagsform.

Løn
Lønnen gives efter uddannelse, kvalifikationer og erfaring jf. overenskomst.

Ansættelseskrav
Ved en ansættelse skal den ansatte kunne forevises en straffeattest. Focus People indhenter ved en ansættelse børneattest.

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt.
Bemærk venligst, at vi ansætter uafhængigt af ansøgningsfristen, når den rette kandidat er fundet. 

Ansøgning

Hvis jobbet lyder interessant for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

For at søge jobbet, skal du udfylde en ansøgning og sende den til os. Vedhæft gerne et billede, CV og udtalelser fra andre hjælper jobs, hvis du har det.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 
Udfyld ansøgning