Afløser til 7 årig glad dreng søges i Hadsten

Favrskov Kommune

Jobbet

Familie til glad og kærlig 7 årig dreng søger en fast afløser til en eftermiddag om ugen. Drengen har en mutation i generne, der bevirker han har autistiske træk, mental retardering, velreguleret epilepsi og adfærdsforstyrrelse. 

Drengen har intet sprog og kommunikere via tydelige lyd og kropssprog. Han er ikke renlig, og den kommende aflaster skal være ok med bleskift. 

Han er en dreng der er god til at lege sig, men samtidig er han meget behovsstyret og har svært ved at udsætte egne behov. 

Han kan godt lide at lege med LEGO, skumklodser, komme på ture - ned til toget eller på legepladsen. Derudover vinder man point ved drengen, hvis man er frisk på en gang fodmassage.

Han er god til at danne relationer, og bliver hurtig tillidsfuld, hvis han fornemmer, det er nogen der vil ham og en “han kan bruge”. I hans relation til andre danner han mønstre, der gør at genkendeligheden og gentagelser i samværet er vigtigt for ham.

Drengen bor sammen med far, mor og 2 mindre søstre. 

Profil
Vi søger en medarbejder der har lyst til at danne en god relation til drengen. Møde ham på hans niveau og være med til at give drenge gode hverdagsoplevelser. 

Ansøgeren skal være positiv, have en stor portion tålmodighed og rummelighed. 

Det er en fordel hvis ansøgeren har erfaring i arbejde med børn og unge og gerne inden for drengens diagnoser.
 

Arbejdstid
Familien er bevilget 12 timer pr. måned.
Der er et ønske at timerne ligger til en start en fast hverdagseftermiddag. På sigt, vil familien gerne aflaster kan være fleksibel, til at hjælpe en weekenddag i ny og næ.

Den endelig hverdag og mødetiden aftales selv med familien ved ansættelse. 

Opgaver
Drengen har behov for forudsigelighed, struktur og voksenstyring. Familien har brug for hjælp til følgende opgaver:

  • Hygge og leg ud fra drengens dagsform

  • Omsorg og nærvær

  • Forudsigelighed, struktur og 1:1 kontakt

Borgerens bopæl
Familien bor i Hadsten, Favrskov Kommune. 

Løn
Lønnen gives jf. overenskomst efter uddannelse og kvalifikationer.

Ansættelseskrav
Ved en ansættelse skal du kunne forevises en straffeattest. Focus People indhenter ved en ansættelse børneattest.

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi ansætter uafhængigt af ansøgningsfristen, når den rette kandidat er fundet. 

 

Ansøgning

Hvis jobbet lyder interessant for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

For at søge jobbet skal du udfylde en ansøgning og sende den til os. Vedhæft gerne et billede, CV og udtalelser fra andre hjælper jobs, hvis du har det.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 
Udfyld ansøgning