Arabisk talende hjælpere søges til kvinde i Esbjerg.

Esbjerg Kommune

Arabisk talende hjælpere søges til kvinde i Esbjerg.
Faste medarbejdere søges hurtigst muligt til 60-årig irakisk kvinde, med hjemmerespirator.

Jobbet
Faste handicaphjælpere søges til nyopstartet team hos 60-årig irakisk kvinde. Borgeren sidder i kørestol og er lam fra halsen og ned. Hun har respirator model Trilogy fra Respirations Center Syd. Hun bor sammen med sin mand i handicapvenlig bolig i Esbjerg Ø.

Profil
Hjælperne, vi søger, skal have et gyldigt Respiratorisk bevis fra RCS, være empatiske, nærværende og fleksible samt have lyst til at indgå i et team, hvor man dækker hinanden ind ved ferie og sygdom. Derudover skal ansøgere være af det kvindelige køn, af hensyn til personlig pleje. Det er en helt klar fordel, hvis du taler arabisk/irakisk, men ikke et krav, da det er borgers og ægtefælles primært sprog, og har sproglige udfordringer ved det danske.

Arbejdstid
Der er tale om 2 faste stillinger på min. 28 timer i snit pr. uge. Der er en fast rulleplan, med weekend vagt hver 3. weekend. Det forventes at arbejdstiderne ligger alle ugens dage
kl. 07.00 –19.00 og kl. 19.00 – 07.00.

Der er tale om vågne nattevagter, grundet respiratorisk overvågning.

Opgaver
Borgeren har brug for hjælp til følgende opgaver:

  • Respiratorisk døgnovervågning
  • Personlig pleje

Løn
Lønnen er efter overenskomst som ufaglært.

Ansættelseskrav
Ved en ansættelse skal den ansatte kunne forevise en straffeattest.

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt.
Bemærk venligst, at vi ansætter uafhængigt af ansøgningsfristen, når de rette kandidater er fundet.

Ansøgning
Hvis jobbet lyder interessant for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. For at søge jobbet, skal du udfylde en ansøgning og sende den til os. Vedhæft gerne et billede, CV og udtalelser fra andre hjælperjobs, hvis du har det.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Udfyld ansøgning