Fast stilling som handicaphjælper hos borger i Auning

Norddjurs Kommune

Jobbet
Kvinde med Sclerose søger en handicaphjælper med tiltrædelse hurtigst muligt. Borgeren bor alene i eget hus. Borgeren er kørestolsbruger og skal have hjælp til alt.

Profil
Hjælperen, vi søger, skal have erfaring som handicaphjælper eller være uddannet indenfor sundhedsområdet. Det er vigtigt, at ansøgeren er ærlig, ansvarsbevidst og selvstændig, har psykisk og fysisk overskud. Ansøgeren skal være kvinde, meget gerne moden, stabil og være lærenem.
Yderligere forventes forståelse og accept for hvornår ansøgeren skal ”være en flue på væggen”.

Arbejdstid
Her er tale om 1 fast stilling på gennemsnitlig 34 timer pr. uge over en 5 ugers rulleplan. Den nærmere arbejdsplan planlægges sammen med borgeren. Der forventes at ansøgeren er fleksibel og kan træde til ved akut sygdom og ved ferieafholdelse.

Opgaver
Borgeren har brug for hjælp til følgende opgaver:

  • Personlig pleje
  • Daglige praktiske opgaver f.eks. madlavning, tøjvask, hjælp til ernæring
  • Forflytninger ved hjælp af lift
  • Ledsagelse ud af huset

Borgerens bopæl
Borgeren bor i Auning, Norddjurs Kommune.

Løn
Lønnen er på 129,61 kr./t. + tillæg.

Ansættelseskrav
Ved en ansættelse skal den ansatte kunne forevise en straffeattest samt gyldigt kørekort.

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Bemærk venligst, at vi ansætter uafhængigt af ansøgningsfristen, indtil den rette kandidat er fundet.

Ansøgning
Borgeren har en BPA ordning. Det betyder, at Focus People er arbejdsgiver og borgeren er arbejdsleder.
Ansøgninger sendes direkte til borgeren på mail: olssonhanne@gmail.com
For at søge jobbet skal du udfylde en ansøgning og sende den til borger. Vedhæft gerne et billede, CV og udtalelser fra andre hjælperjobs, hvis du har det.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

 

 

 

Udfyld ansøgning