Fast voksenven søges til 13 årig dreng i Hadsten

Favrskov Kommune

Jobbet

Familie i Hadsten søger hurtigst muligt en voksenven for deres dreng.
Drengen har ADD, adfærdsmæssig og emotionelle forstyrrelser (meget ængstelig og katastrofetanker). Han ligger i den lave ende af normaltbegavet og er meget konkret tænkende. 

Han bor sammen med sin mor og storebror på 16 år.
Han kan ikke være alene hjemme, derfor er der behov for en fast voksenven, der kan tage imod drengen, når han kommer hjem fra skole indtil hans mor kommer hjem fra arbejde.

Det kan være i familiens hjem eller aktiviteter ud af huset, fx gåture, spille bold, cykle, bruge naturen og lignende.
Derudover skal man sikre sig, han han får noget at spise når han kommer hjem. 

Der kan være dage, hvor drengen ikke kan overskue de store aktiviteter, og har derfor behov for at slappe af med enten PlayStation eller telefon. 
Han er en sød, venlig og rolig dreng, der er utrolig god til at sætte ord på hvordan han har det. 

Profil
Medarbejderen, vi søger, skal have erfaring indenfor indenfor børn/unge området og gerne inden for drengens diagnoser. Ansøgeren skal være stabil, ikke ryger, fleksibel, rolig og nærværende. Det er et krav, at ansøgeren har egen bil til rådighed og er villig til at benytte den i jobbet. Det skyldes, at der kan komme dage, hvor drengen skal hentes på skolen. 

Arbejdstid
Der er tale om en fast stilling på 5,75 time pr. uge. Arbejdstiderne forventes at ligge fordelt således:
Mandag - torsdag kl. 13.15 - 14.30
Fredag kl. 13.15 - 14.00

Der kan komme ændringer, alt efter hvordan drengens skoleskema bliver.
Indtil efter sommerferien, vil timerne blive lagt sammen til 1-2 eftermiddage. 

Borgerens bopæl
Familien bor i Hadsten, Favrskov Kommune. 

Opgaver
Drengen har brug for hjælp til følgende opgaver:

  • “underholdning” efter skole indtil mor kommer hjem

  • Omsorg og nærvær

  • Evt. ledsagelse og aktiviteter ud af huset

Løn
Løn gives efter gældende vikaroverenskomst + kørselsgodtgørelse for kørsel med drengen, efter statens takst. 

Ansættelseskrav

Ved en ansættelse skal kunne forevises en straffeattest og gyldigt kørekort. Focus People indhenter ved en ansættelse børneattest.

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt.
Bemærk venligst, at vi ansætter uafhængigt af ansøgningsfristen, indtil den rette kandidat er fundet. 

 

Ansøgning

Hvis jobbet lyder interessant for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

For at søge jobbet skal du udfylde en ansøgning og sende den til os. Vedhæft gerne et billede, CV og udtalelser fra andre lignender jobs, hvis du har det.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 
Udfyld ansøgning