Spændende stilling i Vejle ved 3 årig dreng.- weekendvagt

Vejle Kommune

- Brænder du for at arbejde med børn? Så se her:

Jobbet

Vi søger en medarbejder til nyt børneteam i Vejle.
Familien bestående af far, mor og deres lille 3 årig dreng. Familien har behov for pasning i dagtimerne af deres søn.

Drengen er født normalt, men med et defekt på immunsystemet. Efter et virus angreb da han var ganske få måneder gammel, er han blevet blind og hjerneskadet.

Han får sondeernæring og der trænes sideløbende smagsoplevelser/smagsprøver.

I kraft af, at drengen er blind, har han ingen døgnrytme, hvilket betyder han er ofte vågen om natten. Ydermere har en en meget ujævn søvnrytme, og sover som ofte kun 2-3 timer af gangen.

Han skal have hjælp til alt pleje, da han ikke kan sidde selv, kravle eller gå. 

Mor arbejder tirsdag - fredag, og i tidsrummet hvor pasningen foregår, sover far, da han varetager nattevagterne. 

Drengen beskrives af forældrene som værende en glad og aktiv dreng, der har behov for at skulle aktiveres. Han er nysgerrig på at lære ord, så her forventes der en træning.

Han sover ganske lidt, ofte powernaps, og kunsten i samværet med drengen er at læse hans behov, både hvile, men også for aktivitet.
Hjemmet er indrettet med alle de nødvendige hjælpemidler, der er behov for i forbindelse med plejen og pasningen af drengen.

Grundig oplæring vil finde sted, inden første selvstændige vagt. 

Profil
Medarbejderen, vi søger, skal vigtigst af alt brænde for at arbejde med små børn.

Du skal være indstillet på at lege med drengen, gå ture med ham, ledsage og hjælpe til ved både ridning og i svømmehal (kun på hverdage).
Du skal være omsorgsfuld, nærværende, fleksibel og struktureret. Der er behov for faste rutiner, som du som medarbejder vil skulle hjælpe med at implementere.
Du har måske en sundhedfaglig eller pædagogisk udannelse bag dig eller er under uddannelse, og savner en hverdag, hvor der er tid til nærvære og plads til den enkelte. Så er det dig vi mangler.

Arbejdstid
Der er tale om en fast stilling som weekendvagt. Derudover vil der være mulighed for flere timer ved ferie og sygdom.

Familien får dækning følgende dage:

Mandag - fredag kl. 06.00-16.00

Hver weekend kl. 06.00-20.00

 

Du skal forvente at arbejde hver anden weekend enten i tidsrummet kl. 06.00-13.00 eller kl. 13.00-20.00 lørdag og søndag.
 

Borgerens bopæl
Familien bor i Bredballe, Vejle Kommune. 

Opgaver

  • Leg og aktivitet med drengen

  • Omsorg og nærvær

  • Ledsagelse ude af huset

  • Sondeernæring

  • Personlig plejeopgaver

Løn
Lønnen gives efter ansøgerens uddannelse og erfaring efter gældende vikaroverenskomst for faggruppen. 

Ansættelseskrav
Ved ansættelse skal du kunne fremvise en straffeattest og Focus People indhenter børneattest.

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt.

Bemærk venligst, at vi ansætter uafhængigt af ansøgningsfristen, når den rette kandidat er fundet. 

 

Ansøgning

Hvis jobbet lyder interessant for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

For at søge jobbet skal du udfylde en ansøgning og sende den til os. Vedhæft gerne et billede, CV og udtalelser fra andre hjælper jobs, hvis du har det.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 
Udfyld ansøgning