Uddannet pædagog søges til 13-årig dreng i Vordingborg

Vordingborg Kommune

Jobbet
Familie i Vordingborg søger en aflaster til deres søn på 13 år. Drengen er diagnosticeret med autisme. Medarbejderen skal hjælpe med faglig støtte i undervisningen, hjælpe med lektier derhjemme og fysisk træning i forhold til drengens udfordringer. Derudover er der et ønske om at medarbejderen vil være med til at give drengen oplevelser udenfor hjemmet. Han har interesserer indenfor fiskeri og computerspil (strategispil).

Profil
Medarbejderen vi søger, skal gerne være uddannet pædagog, socialpædagog eller lærer, det er dog ikke et krav. Medarbejderen skal have pædagogisk erfaring i arbejdet med børn med særlige behov, herunder Autisme spektrum/kognitive udfordringer, samt verbal dyspraksi. Ansøgeren skal være tålmodig, omsorgsfuld, motiverende, have overblik og en anerkendende tilgang.

Ligeledes er det vigtigt, at ansøgeren er positiv, tydelig og rammesættende.
Det er et krav, at ansøgeren har bil og kørekort og er villig til at bruge denne til transport i forbindelse med skole, træning og ture uden for hjemmet.

Aflønnes efter statens takst.
Det er en fordel, hvis ansøgeren bor lokalt og kan være i Ørslev ved Vordingborg indenfor en halv time.
Medarbejderen skal have kendskab til computer/PlayStation og have lyst til at spille kreative strategispil, gerne med erfaring indenfor programmering på begynderniveau. Sidst men ikke mindst, er det en fordel hvis ansøgeren deler drengen interesse indenfor lystfiskeri.

Arbejdstid
Der er tale om en afløserstilling, hvor man kan træde til når den faste aflaster, holder ferie/sygdom mv. Der vil være 3-4 uger i skolernes sommerferie, hvor det bliver behov for afløsning.

Familien er bevilget 20 timer pr. uge.
Arbejdstiderne ligger:
Mandag         kl. 11.30-16.00
Tirsdag          kl. 11.30-13.30
Onsdag          kl. 11.30-14.30
Torsdag         kl. 11.30-15.30
Fredag           kl. 08.45-15.15
I ferier kan mødetiderne variere, hvilket aftales med familien.

Borgerens bopæl
Familien bor i Ørslev, Vordingborg Kommune.

Løn
Lønnen gives efter gældende vikaroverenskomst.

Ansættelseskrav
Ved en ansættelse skal kunne forevises en straffeattest. Focus People indhenter ved en ansættelse børneattest.

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt.

Bemærk venligst, at vi ansætter uafhængigt af ansøgningsfristen, når den rette kandidat er fundet.

Ansøgning
Hvis jobbet lyder interessant for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

For at søge jobbet skal du udfylde en ansøgning og sende den til os. Vedhæft gerne et billede, CV og udtalelser fra andre hjælperjobs, hvis du har det.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Udfyld ansøgning