Vikarer søges til akut-team på respirator-ordninger

Middelfart Kommune

Vikarer søges til akut-team på respirator-ordninger
Bevis fra RCS til respirator og trachestomi kræves

Jobbet
Få friheden som vikar, hvor du bruger din uddannelse som respiratorisk hjælper til at hjælpe borgerne, når der er sygdom eller ferie på deres faste teams. Du får stor indflydelse på hvornår du skal arbejde.

Profil
Du skal være meget fleksibel, indstillet på skiftende arbejdssteder, og gerne villig til at arbejde på forskellige tider af døgnet. Du skal være ansvarsbevidst, empatisk og skal have dét overskud, som gør at du hurtigt omstiller dig til opgaven, og forstår at udvise respekt overfor både borgeren og de pårørende.

Arbejdstid
Der er tale om en stilling uden faste timer. Du vil skulle dække vagter i de faste teams, hvor der typisk arbejdes i 12 timers vagter.

Opgaver
- Respiratorisk pleje, inkl. rengøring af udstyr
- Personlig pleje og praktisk hjælp
- Ledsagelse til aktiviteter ud af huset f.eks. indkøb mv.

Geografisk område
Du skal helst kunne dække vagter i hele Region Syddanmark, så egen bil er en nødvendighed. Der udbetales kørselsgodtgørelse.

Løn
Du tilknyttes i henhold til FOA’s vikaroverenskomst. Der gives et respirationstillæg på 8,89 kr./t.

Ansættelseskrav
Der skal forevises gyldigt respirationsbevis fra Respirationscenter Syd (RCS), straffeattest samt gyldigt kørekort.

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler. Der er flere ledige stillinger, og vi ansætter så længe annoncen er aktiv.

Hvis du har gyldigt respiratorbevis fra andre respirationscentre, eller hvis du endnu ikke har et bevis, men ønsker det, så kontakt os gerne for en snak om mulighederne.

Send din ansøgning til: ef@focus-people.dk

For yderligere oplysninger, kontakt Erik Funch tlf. 22247611

Udfyld ansøgning