Voksenven/aflaster søges til 11 årig dreng i Hammel

Favrskov Kommune

Jobbet

Familie i Hammel søger en voksenven/aflaster til deres 11 årig søn. Drengen er diagnosticeret med ADHD  og blandet udviklingsforstyrrelser. Han går i almen skole, hvor han både er tilknyttet almenklasse og skolens specialtilbud. Han bor sammen med sin mor, søskende og bonusfar. 

Der er tale en glad dreng der fungere godt i 1-1 kontakt med voksne.
Han har det svært i kravsituationer og kan blive rigid og bruge grimt og stødende sprog. Han tænker ikke over sine handlinger og konsekvens heraf, ligeledes ser han ikke sin andel i en konflikt. 

Drengen kobler af med computerspil, TV og Nintendo.
Derudover kan han godt lide at spille brætspil, som Stratego, Skak, Ludo mv.
Aflastningen vil foregå i og omkring familiens hjem. Der er et ønske om at en kommende medarbejder kan møde drengen ud fra hans dagsform. 

 

Profil

Medarbejderen, vi søger, skal gerne have erfaring i at arbejde med børn/unge med ADHD. 

Ansøgeren skal være rolig, nærværende, fleksibel og gerne dele drengens interesser. Det er en fordel hvis ansøgeren også er ”IT-kyndig” og har mulighed for at tale med drengen herom, samt computerspil er generelt et godt sted at møde drengen.
Familien har et ønske om af den kommende medarbejder er af det mandlige køn, da drengen har nemmest ved at relatere til mænd.  

 

Arbejdstid

Der er tale om en fast stilling på 32 timer om måneden.
Arbejdstiderne ligger fast mandag og onsdag eftermiddag når drengen har fri for skole samt en enkelt weekenddag pr. måned. Weekenddagen aftales nærmere med familien, da den ikke ligger fast.
Opstart hurtigst muligt.

 

Borgerens bopæl
Familien bor i Hammel, Favrskov Kommune. 

Opgaver
Familien har brug for hjælp til følgende aflastende opgaver:

  • Nærvær og omsorg

  • Aktiviteter med drengen ud fra drengens interesser

Løn
Lønnen gives efter uddannelse og erfaring efter gældende overenskomst 

Ansættelseskrav
Ved en ansættelse skal kunne forevises en straffeattest. Focus People indhenter ved en ansættelse børneattest.

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt.
Bemærk venligst, at vi ansætter uafhængigt af ansøgningsfristen, når de rette kandidater er fundet.

Ansøgning
Hvis jobbet lyder interessant for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

For at søge jobbet skal du udfylde en ansøgning og sende den til os. Vedhæft gerne et billede, CV og udtalelser fra andre hjælper jobs, hvis du har det.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 
Udfyld ansøgning